2019 Vimmersvej

Vimmersvej.
Instruktør:  Ulrik Kirkegaard og Søren Hansen

Handlingen

Gundsømagle Dilettantforening byder denne gang på en musical baseret på sange fra Bamses Venner.

Det er fredag og der skal være bal på kroen. Beboerne på Vimmersvej gør sig klar til festen. Den altid rolige og venlige vicevært Thomsen er omdrejningspunktet på gaden. Alle spørger ham til råds, og han har altid et svar parat.

Pølsemand Knud er nervøs. Han skal passe pølsevognen og kan ikke komme afsted, men kæresten Louise har meddelt ham, at hun agter at tage til bal på kroen. Da Thomsen senere fortæller Knud, at Louise har danset meget tæt med Anton, bliver Knud stik tosset og langer Anton en på hovedet, så han senere kan synge “Jeg har kun 3 tænder”.

Helle har problemer med Kaj – en af musikerne i bandet. Han kan ikke bestemme sig for, hvem af pigerne han vil have. Efter et råd fra Thomsen ifører Helle sig noget meget frækt tøj, og dette får Kaj til at se på hende på en helt ny måde :-).

Der er 17 aktører på scenen inkl. et 4 mands orkester og der synges 24 af Bamses store hits.
Der er i år 2 instruktører på stykket, idet Søren Hansen tager sig af den musikalske del, mens Ulrik Kirkegaard tager sig af skuespil m.m..

Musicalen  er skrevet af Danny Bruslund og musikken er skrevet af Flemming “Bamse” Jørgensen.

Gense forestillingen, link til billeder (Link kommer)

På scenen

Thomsen Villiam Larsen
Vera Lisa Højlund Jacobsen
Alice Katja Carlsen
Hermann William Christiansen
Bent Torben Madsen
Åse Lotte Bjarnholt
Helle Katrine Thomsen
Knud Ivan Borch
Louise Katja Rørbye
Anton Ejner Christensen
Bente Linette Petersen
Posten Kalle Mathiesen
Guitar Kaj Johnny Hansen
Gertrud Karin Ytterbø
Bag scenen

Lys og Lyd Jonas Aaberg
Flemming Thomsen
Kulisser Arne Larsen og Torben Madsen
Sminke Franziska Larsen
Koreograf Anne Brink-Pedersen
Kostumer Linda Petersen
Regissør Grethe Kirkegaard
Program Holger Skovhaug
Karin Ytterbø
Sufflør Karin Hansen
Orkester Søren Hansen, Johnny Hansen, Anders Hermann, Alex
 Plakater Linette Petersen

Spilledage i 2019:
Fredag den 1. marts
Lørdag den 2. marts
Fredag den 8. marts
Søndag den 10. marts