Årets dilettant 2012

Årets dilettant 2012 – Villiam Larsen

Året`s stykke 2012

Svigermord.

 

Aldrig har jeg glædet mig så meget til noget, som da jeg lørdag d. 3/3 2012 kl. 17.00 gik over Hovedgaden. Vi havde om tirsdagen haft en rigtig god generalprøve, og forestillingen om fredagen var også gået fantastisk. Nu var det så den store ”lørdagsaften” , med lækker mad, et rigtig feststemt publikum, og fest efter forestilling.

Jeg glædede mig helt vildt. Glæde var heller ikke mindre af, at min kone sad blandt publikum. Hun havde gennem hele forløbet, været meget skeptisk, da hun ikke kunne forestille sig mig, stå på en scene og underholde folk. Samtidig syntes hun, at jeg aldrig læste i mit rollehæfte, så hun var sikker på at jeg ville glemme halvdelen af mine replikker. Det var derfor med en vist nervøsitet, at hun gik ind til forestillingen.

Da forestillingen var slut, måtte hun dog overgive sig. Hun var dybt imponeret af os alle sammen. Hun sagde også, at hun kunne se på mig, at jeg havde det rigtigrigtig sjovt, og at jeg nød hvert minut jeg var på scenen – OG DET GJORDE JEG.

Det eneste jeg fortryder, er at jeg ikke meldte mig under fanerne for mange år siden. Jeg er blevet spurgt mange gange, men har aldrig fået taget mig sammen. Sidste sommer fik Anne og Helle dog, overtalt mig, og det er jeg rigtig glad for i dag. Jeg har nydt hvert minut af hele forløbet, lige fra læseprøven i oktober, til den sidste forestilling. Det har været vildt sjovt, og det er nogle fantastiske følelser det giver, at stå på scenen og lave noget, som folk de griner af.

Da jeg lå i min seng, søndag aften efter den sidste forestilling, var det med en meget stor tom fornemmelse i kroppen. Jeg savnede det allerede, og var helt ked af, at jeg ikke skulle over og øve om tirsdagen.

Under hele forløbet, har jeg også mødt nogle fantasiske mennesker, som jeg er kommet til at holde rigtig meget af. Jeg håber derfor at vi alle ses igen til efteråret. Jeg er helt sikkert, klar til at give den endnu mere gas til næste sæson, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvilket stykke der bliver valgt.

 

Tak for en rigtig god oplevelse.

 

Villiam Larsen


Spilledage i 2020:
Fredag den 6. marts
Lørdag den 7. marts
Fredag den 13. marts - AFLYST
Søndag den 15. marts - AFLYST