Peace, Love og Lyden af et oprør
Peace, Love og Lyden af et oprør – det var titlen på årets dilettantstykke. I 2022 kom jeg med i bestyrelsen og blev valgt til formand. Når jeg tænker tilbage på hvordan dette eventyr startede, er der sket rigtig mange ting.
For små 30 år siden kom jeg tilfældigt en aften, inviteret som gæst, og så en forestilling. Det var meget underholdende. Dengang var der kun et klaver og ikke mange sange, men efter sådan en forestilling var der fest og meget sang. Den daværende instruktør kom og spurgte, om dette var noget for mig. Jeg takkede pænt ja og har aldrig fortrudt det.
Jeg har siden været med i rigtig mange opførelser og sunget rigtig mange sange. I år var det så min tur til at blive årets dilettant, valgt af alle mine kollegaer. En stor tak for det. Tusind tak for prisen og en sjov sæson. Nye udfordringer venter.
Med kærlig hilsen
Ejner Christensen
