“Kærligheden tåler (NÆSTEN) alt” var årets stykke i Gundsømagle Dilettantforening. Et stykke skrevet af min søster Katrine og mig selv.
Stykket handler om kærligheden i alle dens mange sider – den gode kærlighed, den hårde kærlighed, den man ikke vil have, den man aldrig fik og den man vil slå ihjel for. Stykket foregår på et lille hotel ude ved kysten. Hotellet drives af ejeren Helene, der kun tænker på sin store kærlighed, der forsvandt for mange år siden og hendes datter Maja. Sammen med den franske kok, stuepigen Line og Majas gode ven, Thomas styrer de det lille hotel. På hotellet kommer den lidt skræmmende enkefrue Charlotte, mor og datter Rikke og Olivia, der begge meget gerne vil bestemme og absolut ikke ser ens på tingene. Vi møder også det nygifte par Frederik og Minna og Frederiks nye elskerinde, Iben, der er veninde til Minna. Sidst men ikke mindst møder vi også den forretningsrejsende Ulrik, der desværre ikke overlever mødet med enken Charlotte. Hele stykket er bundet sammen af gode danske sange fra 1980´erne.
Jeg havde fornøjelen af at spille datteren Olivia, der det meste af tiden var sur på sin mor og syntes, hun bestemte for meget. Jeg havde også fornøjelsen af at synge “Efterår” og “Uden dig”. To vanvittigt gode sange som jeg var meget nervøs for at synge, men jeg gjorde det og skubbede til den grænse i mig.
For første gang i Gundsømagle Dilettantforenings historie har vi opført et stykke, der aldrig har været spillet før. Det var vaskeægte urpremiere, og jeg tillader mig at sige, at det gik fantastisk godt. Katrine og jeg havde brugt et år på at skrive denne forestilling og med spænding i maven, gik vi til bestyrelsen med det første eksemplar til gennemlæsning. Jeg tænkte: “Nå ja, men det er jo bare tanker, erfaringer og inspiration fra vores liv og serier. Hvem gider se det?”, men tilbage kom kun rosende ord, og stykket blev en realitet. Det var det, vi skulle spille.
Som ugerne gik, formede stykket sig. Skuespillerne indtog deres roller, vores fantastiske orkester fandt deres melodi og instruktøren rettede til. Kulisserne blev malet og sat op, lys og lyd var spot on, tøjet blev fundet frem og urpremieren kom tættere på. Den 7. marts kom dagen, som Katrine og jeg havde ventet på. Det var nu, stykket skulle fødes. Den aften vi skrev historie. Vi spillede fire udsolgte forestillinger -endda med venteliste til nogle af dagene. Det var en kæmpe succes. Hverken Katrine eller jeg havde regnet med al den ros, vi fik. Folk takkede os og ord som “Den bedste forestilling” og “Hvad skriver I næste år”, blev nævnt flere gange. I det moment følte jeg virkelig en inderlig taknemmelighed, stolthed og lykkefølelse over hvad der den aften var blevet skabt i Gundsømagle Forsamlingshus. Ikke kun af mig, men af alle de mennesker som er en del af denne forening
Tak er et lille ord, men med en kæmpe betydning. For sandheden er jo, at det aldrig kunne lade sig gøre at lave sådan en forestilling uden jer. Derfor skal der lyde en kæmpe tak til alle, der har været med. Det har været en fornøjelse.
Af hjertet tak for at vise mig den store ære og tillid ved at udnævne mig til årets dilettant. Jeg er meget rørt og stolt over denne titel.
Det er en ære at være en del af denne fantastiske forening – måtte det være sådan i mange år endnu
De varmeste hilsner
Marie